Marchers meninger

Tanker om tilværelsen, som den ser ud fra et nordjysk fiskerhus

Søstre i rutsjebane gennem Anden Verdenskrig

Boganmeldelse

Kristin Hannah, ’Nattergalen’, 2015

Det er med hjertet på overarbejde og hjernen i limbo, at man læser Kristin Hannahs historiske roman ’Nattergalen’ om to franske søstre og deres vidt forskellige dilemmaer og valg under Anden Verdenskrig.

Og hvis man – som jeg – har det med at blive opslugt af historier, der fører én hovedkulds og ustoppeligt frem gennem en medrivende, bølgende fortælling – som en blind passager i en rutsjebanevogn – så læser man den meget, meget hurtigt.

For ’Nattergalen’ ER en ustoppelig, medrivende fortælling. Ikke kun fordi den i princippet begynder og ender sammen med Anden Verdenskrig og dermed følger den krigs- og storpolitiske udvikling i Frankrig. Men nok så meget fordi den hele tiden griber og griber ind i de skæbnemæssige afveje, som den storpolitiske udvikling netop åbner og lukker helt, helt lokalt.

Derudover er Kristin Hannahs personskildring så levende og indlevet, at man allerede få kapitler inde i bogen mærker og føler med bogens to hovedpersoner, de to vidt forskellige søstre Vianne og Isabelle. Vianne, den tryghedssøgende, afhængige storesøster og Isabelle, den rebelske, vrede og ti år yngre lillesøster.

Det kræver måske ikke den helt store fantasi at forestille sig, hvilke livsbaner de hver især kommer til at følge, efter at nazisterne invaderer Frankrig, og Viannes husbond for længst er endt i en krigsfangelejr i Tyskland. Vianne indordner sig og finder sig oven i købet i at have en tysk officer boende, mens Isabelle gør oprør og går ind i modstandsbevægelsen.

Men hverken Vianne eller Isabelles historier er forudbestemt ligetil, og bogen kaster gang på gang de to søstre ud i hjerteskærende, nervepirrende og ofte afgørende situationer. Hver gang sidder man med hjertet oppe i halsen og tårerne på spring i øjenkrogen, mens man håber på det bedste og alligevel ikke rigtig tør tro på det.

De to søstre vokser på hver sin vis gennem fortællingen. Ikke mindst, fordi historien netop handler om de dilemmaer, de hver især står i, og de valg, de hver især tager – og ikke mindst hvad de valg gør ved de to kvinder. Man kan kun spekulere over, hvad man selv ville have valgt at gøre i lige præcis den situation.

’Nattergalen’ er en bog, man kun skal læse, hvis man gerne vil røres, ængstes, forfærdes og ind imellem også glædes helt ind i inderste hjertekammer. Hvis man gerne vil det, er bogen derimod et berigende bekendtskab, der bliver hængende i bevidstheden længe efter, efter at man har vendt den sidste side.

Ud over alt det andet er ’Nattergalen’ først og fremmest en bog om kærlighed. Om den kærlighed, vi higer efter og nogle gange får og andre gange må undvære. Den kærlighed, vi enten ikke kan eller ikke ønsker give. Den kærlighed, der overlever på trods. Og den kærlighed, der ligger dybt latent i os alle og kan give os nyt liv.

Det kan lyde banalt. Det er det ikke. Kærlighed er aldrig banal. Det er ’Nattergalen’ absolut heller ikke.

Jeg giver ’Nattergalen’ ❤❤❤❤❤ af ❤❤❤❤❤.

NB Romanen er læst i den engelske originaludgave. Den er oversat til dansk og kan findes på biblioteker og i boghandler.

Single Post Navigation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: