På uansvarlig kurs
Jeg har det altså lidt svært med historien om den jordomsejlende familie Quist Johansen fra Kalundborg, som er blevet kidnappet af somaliske pirater. Selvfølgelig er det forfærdeligt, at de fire voksne og tre børn nu sidder fanget under horrible forhold og med geværløb i nakken, bare fordi de forsøgte at sejle igennem Adenbugten ud for Somalias kyst. Men altså, helt ærligt. Hvad lavede de overhovedet der?
Hvorfor sejlede de rundt i et farvand, hvor piraterne de seneste år har bordet både og skibe på ugentlig basis og taget hundredvis af mennesker som gidsler? Hvor der ifølge det Internationale Maritime Bureau har været 61 piratangreb og 13 kapringer af skibe bare siden nytår. Hvor et britisk lystsejlerægtepar tilbragte over et år i piraternes klør, før de i november blev sat på fri fod igen. Hvor omkring 800 søfolk p.t. holdes som gidsler af pengegriske somaliske sørøvere.
Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at Adenbugten er et særdeles risikofyldt farvand at sejle i, og det forekommer mig decideret uansvarligt at bevæge sig derind, medmindre man er absolut nødt til det.
Jamen, de var på jordomsejling, siger nogle til familiens forsvar, og det det ville tage et helt år ekstra, hvis de skulle sejle hele vejen syd om Afrika.
Nå. Og hvad så? Det er da ingen undskyldning for at sejle ind i et område, der med al tydelighed er ligeså farligt som en decideret krigszone. Måske skulle familien have indrettet tidsplanen på en anden måde. Eller ændret ruten fra jordomsejling til for eksempel tur-retur til Polynesien via Panama-kanalen. Eller simpelthen udsat turen, indtil Adenbugten forhåbentlig engang i fremtiden bliver sikkert farvand igen.
Jamen, familien havde lagt en nødplan for, hvad de skulle gøre, hvis de blev angrebet, og de sendte straks et nødsignal direkte til Søværnets Operative Kommando, lyder det så.
Okay, fint nok. Og hvad havde familien så planlagt, at der skulle ske, når alarmen var gået, og piraterne havde bordet lystsejleren? At flådefartøjet ’Esbern Snare’ kom galopperede til undsætning? At Udenrigsministeriet satte alle kræfter ind på at forhandle familien fri? At nogen hostede op med et par millioner i løsepenge for dem?
Det sidste ser nu ud til at blive tilfældet, for velmenende mennesker i Kalundborg har allerede startet en privat indsamling for at skrabe penge sammen til at betale den løsesum, som piraterne kræver. Jeg er ked af det, men de får altså ikke en krone af mig. Jeg kan altså ikke se, hvorfor jeg skal betale for andre menneskers helt unødvendige dumdristighed og uansvarlighed.
Jamen, vi kan da ikke lade de stakkels mennesker blive siddende dernede hos piraterne, vil nogle indvende.
Nej, det kan vi ikke. Men så sælg familiens hus og deres bil, og hvis det ikke rækker, så optag et lån på deres vegne. På den måde kan de selv betale for den store fejltagelse, de begik, da de besluttede sig for at sejle forbi Somalia. Vi taler altså om voksne mennesker, der burde kunne tage vare på deres eget og deres børns liv, og ingen tvang dem til at lægge kursen gennem Adenbugten.
Det betyder ikke, at jeg er helt kold i røven. Jeg håber virkelig, at familien Quist Johansen kommer sikkert hjem så hurtigt som muligt. Og jeg håber også, at det samme sker for alle piraternes 800 andre gidsler.
(Dette blogindlæg er oprindelig skrevet i marts 2011)
Marchers meninger 