Marchers meninger

Lokale politikere ude af trit med fødselsdepressioner

For en måned siden – fredag den 15. februar – ramte en tragedie i Frederikshavn, da en 20-årig kvinde kvalte sin nyfødte søn og derefter forsøgte at begå selvmord. Den ulykkelige kvinde havde haft det psykisk dårligt siden fødslen og i timerne inden verden gik helt i stykker for hende, søgte hun hjælp hos flere offentlige sundhedsmyndigheder, deriblandt psykiatrisk skadestue og hendes egen læge. Ingen af dem gav hende tydeligvis den hjælp, hun havde brug for.

I den efterfølgende uge stod jeg frem på TV2/Nord og fortalte, hvordan jeg selv for fire år siden var ramt af en voldsom fødselsdepression, og hvordan jeg også oplevede at blive afvist af min læge, da jeg henvendte mig for at få hjælp. Jeg skrev samtidig et åbent brev til medlemmerne af sundhedsudvalget i Frederikshavns Kommune og til samtlige medlemmer af Regionsrådet. Brevet blev bragt her i Nordjyske 22. februar, og i det opfordrede jeg bl.a. til større fokus på fødselsdepressioner og andre efterfødselskriser.

Jeg tilbød også at stille min viden om emnet og mine erfaringer til rådighed for de ansvarlige politikere, så de kunne få større indsigt i, hvad det handler om. Vi taler trods alt om en lidelse, der hvert år rammer op mod hver fjerde nybagte mor – i Region Nordjylland alene omkring 1.500 kvinder.

Men til trods for at de syv medlemmer af Frederikshavns sundhedsudvalg og samtlige 41 regionsrådsmedlemmer har fået brevet tilsendt direkte til deres elektroniske postkasse, har jeg kun fået svar fra to af dem. Den ene, næstformand i Regionsrådet Bente Lauridsen (SF) skrev: ”Kære Anette Marcher. Tak for dit brev. Sådan en sag gør altid et dybt indtryk. Vi må indskærpe over for vores personale i højere grad at have antennerne ude ved mødet med kvinder, der lige har født. Med venlig hilsen”. Den anden, regionsrådsmedlem Jess V. Laursen (V) skrev: ”Hej Anette. Tak for mail …”.

Det vidner ikke om det helt store engagement i emnet fødselsdepressioner.

Det gør til gengæld de henvendelser, jeg siden har fået fra helt almindelige mennesker, som på den ene eller den anden måde har haft lidelsen tæt inde på livet. De henvendelser har jeg den seneste måned fået rigtig mange af. Folk standser mig simpelthen på gaden eller finder mit telefonnummer på De Gule Sider – bare for at fortælle mig, hvor godt det er, at jeg står frem og råber op. Jeg er sågar blevet kontaktet af kvinder som for både 40 og 60 år siden selv kæmpede med fødselsdepressioner, og som stadig er mærket af det.

Jeg er meget overvældet over opmærksomheden. Men jeg er også forarget over, at det samtidig kun er to ud af 48 politikere, som overhovedet har taget min henvendelse alvorligt nok til at svare på den. I et år med både kommunal- og regionsrådsvalg viser det desværre, at vores lokale og regionale politikere er helt ude af trit med befolkningen, når det gælder en så udbredt lidelse som fødselsdepressioner.

Er det ikke bare for fattigt?

(Dette debatindlæg blev bragt i Nordjyske 31. marts 2013).