Marchers meninger

Tanker om tilværelsen, som den ser ud fra et nordjysk fiskerhus

Archive for the tag “søvn”

Et søvneksperiment II – skal det droppes?

Jeg overvejer at droppe mit søvneksperiment. I ved, det med at min næsten seks-årige søn selv får lov til at bestemme, hvornår han vil i seng.

Det har nu kørt i fem uger, og det er gået både godt og skidt.

Det gode ved eksperimentet er, at sønnike ret ofte faktisk godt kan finde ud af at mærke, når han er træt nok til at gå i seng – og også inden viserne på uret når helt hen til absolut sidste chance for en tilpas lang nattesøvn. Et andet ubetinget positivt resultat er, at han – ud fra egne erfaringer – er godt i gang med at udvikle en bevidsthed om, hvorfor nattesøvn er vigtig, og hvad der sker, hvis man ikke får nok af den. Ja, ja, han er kun lige ved at fylde seks, men han er altså ikke så dum endda.

sleep16aEn sidste god ting ved eksperimentet – måske endda den bedste – er, at når sønnike selv får lov til at bestemme, hvornår det er sengetid, er han helt anderledes glad for at skulle i køjen. Han nyder simpelthen dynen og putter sig veltilpas ned under den med det samme – til forskel fra når jeg bestemmer hans sengetid, for da ligger han gerne og roterer i længere tid, synger en sang for sig selv eller kommer i tanke om, at han glemte at stille alle kanonerne op på Playmobil-piratskibet.

Når man – som jeg – selv har haft et særdeles dysfunktionelt forhold til det at gå til ro langt op i voksenlivet, er det næsten uvurderligt at se sit barn have det rart med at komme op og ligge i sin seng.

Men … Det mindre gode ved eksperimentet er de aftener, hvor det når at blive lige lovlig sent, før sønnike finder ud af, at han gerne vil i seng. Enten fordi han bliver optaget af en leg, fordi han glemmer tiden, eller fordi han bare ikke er specielt træt.

Problemet er ikke så meget, at han de nætter ikke får helt søvn nok. Det sker ikke hver dag, og selv om han måske kan have svært ved at komme op dagen efter, går der sjældent ret lang tid, før han alligevel er oppe i fulde omdrejninger.

Næh, problemet er mig, og at jeg har ualmindelig svært ved at tackle det, når drengen ikke er på vej i seng senest klokken halv ni. Jeg bliver simpelthen sur og irritabel, kommer til at snerre og bliver mere og mere PMS-agtig for hvert minut, der går.

Hvorfor? For det første fordi jeg slet ikke kan holde ud at tænke på, at han måske ikke kommer i ordentlig tid i seng. Jeg føler, at jeg svigter som forælder ved ikke at sikre mig, at han får søvn nok, og jeg kan blive helt desperat ved tanken om den lille trætte dreng, jeg skal hive ud af sengen næste morgen. Den dårlige forældresamvittighed er aldrig langt væk, og den slår hårdt til hos mig på hverdagsaftener omkring klokken halv ni.

Men det er kun den halve forklaring. Den anden halvdel handler om, at når klokken er ni, så vil jeg ikke være mor mere for den dag. Jeg gider ikke at snakke mere om borge og pirater og smølfer. Jeg orker ikke at stå til rådighed for bukseknapper, der driller, eller klodser, som er faldet af Lego-flyveren. Og jeg vil ud på badeværelset og børste tænder på knægten eller smøre creme på børneeksemen.

På den tid af aftenen vil jeg have fri – og ro til at nyde den ganske korte tid i et døgn, som jeg har til mig selv. Jeg vil have lov til at smække benene op i sofaen og læse en bog eller spille et computerspil – uden at der lyder et “moar?” hvert andet øjeblik.

Det er bare ikke muligt, så længe sønnike stadig er oppe. Jeg har prøvet at sige, at nu vil jeg gerne sidde stille for mig selv, men så bliver han ked af det og spørger, hvorfor jeg ikke vil snakke med ham.

Så det er pt. udfordringerne ved eksperimentet. Jeg har endnu ikke fundet en måde at tackle dem på, og jeg synes faktisk, at det er så problematisk, at det måske er bedre, at jeg dropper eksperimentet helt og går tilbage til den faste sengetid. For det er i hvert fald ikke befordrende for sønnikes senge- og sovevaner, hvis det udvikler sig til, at han alligevel ikke tør blive oppe, til han er træt, fordi mor bliver sur og irritabel klokken halv ni.

Det vil bare være så ærgerligt, hvis eksperimentet falder på, at jeg ikke kan finde ud af at håndtere det. Og jeg vil nødigt have, at det går sådan. Så hvis nogle har råd eller forslag til, hvad jeg kan gøre, hører jeg dem meget gerne. På forhånd tak for hjælpen. 🙂

Et søvneksperiment

Jeg eksperimenterer for tiden med min søns sovevaner og søvnbehov. Temmelig radikalt endda. Den seneste uge har min næsten seksårige søn nemlig fået lov til helt selv at bestemme, hvornår han vil gå i seng.

sleep11Det er noget, jeg gerne har villet prøve, siden jeg første gang læste familieterapeut Jesper Juuls bog ‘Dit kompetente barn’ for fire-fem år siden. Jesper Juul skriver, at små børn også selv kan mærke, hvornår de er trætte og har behov for at sove, og at det kan være en god ide tidligt at lære barnet at tage ansvar for sit eget søvnbehov.

Det lyder faktisk meget rigtigt i mine ører. Børn kan jo selv mærke, når de er sultne, tørstige og skal tisse, så hvorfor ikke træthed også. Jeg har bare aldrig helt haft modet til at kaste mig ud i det med sengetid.

Men her før jul skete det to ting, som fik mig til at tænke, at det nok var på tide at gøre forsøget.

For det første havde jeg gennem et stykke tid lagt mærke til, at sønnike ofte lå og rumsterede og rodede rundt oppe i sengen et godt stykke tid efter, at han var blevet lagt i seng. Og han havde også flere gange sagt, at “det er kedeligt at sove”, så der var ligesom en omkalfatring af sengetiden på vej alligevel.

For det andet faldt jeg over en artikel fra tv2.dk i september, hvor både en søvnforsker og en sundhedsplejerske fortæller, at børn bliver frustrerede og utrygge af at ligge og vende og dreje sig i sengen, og at det kan give dem kroniske søvnproblemer. Bang, den ramte! Jeg selv havde hele min barndom svært ved at falde i søvn, når jeg blev lagt i seng, og det er først for godt halvandet år siden, at jeg har fået et sund og afslappet forhold til det at gå til køjs.

Så jeg besluttede mig for at give sønnike en chance for selv at lære at mærke, hvornår han er træt og har brug for at komme i seng. Første gang sidste fredag, og det er siden gået både godt og skidt. I kort form sådan her:

Fredag: Sønnike gik i seng kl. 23.10. Sov til kl. 9 næste morgen og var frisk

Lørdag: Sønnike gik i seng kl. 23.15. Sov til kl. 9 næste morgen og var forholdsvis frisk

Søndag: Sønnike gik i seng kl. 23.30 (jeg var faktisk selv gået i seng på det tidspunkt). Det var overhovedet ikke spor sjovt for nogen af os, da han skulle op kl. 7 næste morgen.

Mandag: Sønnike gik i seng kl. 21.20. Sagde selv, at han var lidt for træt næste morgen.

Tirsdag: Sov hos mormor, så der kom han nok i seng til fast tid lidt efter kl. 20.

Onsdag: Sønnike gik i seng kl. 20.25. Havde lidt svært ved at vågne, men var hurtigt frisk og i godt humør, da han kom ud af sengen.

Torsdag: Sønnike gik i seng kl. 21.10, da han selv kom og sagde, at nu var han altså træt og ville gerne i seng. Han fraskrev sig godnathistorien med ordene: “Nej, mor. Det er jeg for træt til”.

Så mens eksperimentet måske ikke har været en ubetinget succes hele vejen igennem, synes jeg egentlig, at det virker lovende. Drengen er i hvert fald ved at få en fornemmelse for, hvorfor man skal sove, og at det ikke er en sur pligt at gå i seng. Det er positivt, synes jeg.

Men selvfølgelig skal vi begge lige vænne os til, at den faste sengetid er ophævet, og at det ikke længere er mor, som bestemmer. Og det er nok i virkeligheden sværest for mig. En ting er, at jeg lige pludselig ikke er garanteret at have mine aftener for mig selv. Noget andet er, at det er nærmest angstprovokerende at skulle lægge ansvaret for drengens sengetid fra mig. De første tre dage var jeg allerede nervøs for, hvordan det skulle gå, da klokken var ti minutter over normal sengetid. Og da timetallet på digitaluret søndag aften nåede op over 23, var jeg fuldstændig ødelagt på min søns vegne.

Sønnike, derimod, tager sin nye frihed og sit nye ansvar for eget velbefindende med knusende ro. Som han sagde til mig i aftes, da jeg spurgte, hvornår han havde planer om at gå i seng: “Tag det roligt, mor. Jeg skal nok finde ud af det”.

Link til artiklen på tv2.dk:

http://go.tv2.dk/sexogsamliv/2013-09-05-s%C3%A5-galt-kan-det-g%C3%A5-hvis-du-putter-dit-barn-tidligt

Post Navigation

%d bloggers like this: