Om mig og om bloggen
Om mig
Personen bag ’Marchers meninger’ hedder Anette Marcher. Det er mig. Jeg er 46 år, uddannet journalist og alenemor på fuld tid.
Jeg er etnisk amagerkaner, men født og opvokset i Aalborg. Siden har jeg boet i Farstrup, Paris, Aarhus, København, Phnom Penh, Bruxelles og Bonnecon. (Den sidste er en landsby med 37 indbyggere i Bourgogne, Frankrig). Nu har jeg slået mig ned i et lille, gammelt fiskerhus i Nibe med 187 centimeter til loftet og 200 meter til Limfjorden.
1999. Foto: Franck Nolot
Vi er fire beboere i det fiskerhus: mig, min søn på fem år og to gamle katte. Og vi er her alle sammen hele tiden. Min søns far er fransk og bor i Frankrig, så ham ser vi kun på Skype.
Få dage efter at min søn blev født, blev jeg ramt af en fødselsdepression. Det har på flere måder haft stor indflydelse på mit liv, mine holdninger og min personlighed lige siden.
Om mit arbejde: Jeg betegner jeg mig selv som freelancer, og når man er journalist, betyder det ofte, at man beskæftiger sig med alt fra at køre taxi til at skrive storpolitiske analyser. Desværre har jeg ikke erhvervskørekort, og som alenemor er min rejseaktivitet naturligt begrænset, men derudover arbejder jeg med alt, som bare lugter af kommunikation eller skribentarbejde. Artikler, foredrag, PR-arbejde, skrivekurser, kommunikationsstrategier og juleeventyr for bare at nævne noget.
Og så denne blog, selvfølgelig.
Om bloggen
’Marchers meninger’ er min private debatsektion. Det er her, jeg ytrer mig om ting, der fornøjer, forundrer eller forarger mig.
2010. Foto: Franck Nolot
Det sker som regel en gang om ugen, at jeg falder over noget, jeg ikke kan lade være med at mene noget om. Fredag er næsten altid en god dag at kigge forbi.
I princippet kan jeg finde på at skrive om alt. I realiteten kommer det tit til at handle om de udfordringer og dilemmaer, vi som moderne forældre står med, og eftersom jeg pga. mine egne oplevelse som nybagt mor har en stærk interesse for fødselsdepressioner og psykisk sundhed, vil de emner også dukke op med jævne mellemrum.
En af mine kæpheste er f.eks., at jeg synes, vi skal holde op med at prøve at være gode forældre og i stedet nøjes med at være gode NOK forældre. Det er sundt både for vores forældreskab og for vores stressniveau – og dermed for vores børn. Ring på 21 20 02 41 eller send en mail til anettemarcher@mail.dk og bestil et oplæg eller et foredrag, hvis du vil høre mere.
Men … jeg kan også sagtens finde på at skrive om banker, om gamle folkemordere, om julepynt eller om science fiction-bøger – hvis det lige er det, der på en given dag stikker mig.
2013. Foto: Jens Bang
Jeg er ikke ude på at træde nogen over tæerne. Men jeg gør mig heller ikke nødvendigvis umage med at lade være. Derimod sætter jeg altid pris på en god debat. Det er den slags, man bliver klogere af, og jeg har altid haft en ambition om at blive en klog gammel kone.
Så smid gerne en bemærkning eller en kommentar i kommentarfeltet, hvis du synes, at noget, jeg har skrevet, er helt ude i hampen, eller hvis du selv har haft lignende tanker eller oplevelser. Eller hvis du bare har lyst til at blande dig. Jeg lover at gøre en indsats for at svare på alle indlæg.
Og så er der vist kun tilbage at sige: Velkommen til ‘Marchers meninger’. Tak fordi du kiggede forbi.
PS Du kan også finde mig på Facebook, hvor jeg regelmæssigt poster mindre opdateringer om, hvordan MIT liv som moderne mor til en seksårig dreng arter sig. https://www.facebook.com/anette.marcher . Eller du kan finde mig på Twitter. (@anettemarcher). Kig f.eks. efter tags’ene #modernemor og #modernefar.
Marchers meninger 
Kære Anette,
En god kollega faldt over din blog og sendte den til mig, og da vi to har jo en fælles fortid fra Politiken i gamle dage, så jeg tænkte, at jeg ville svare dig her på din blog.
Først og fremmest er jeg glad for din ros. Det varmer da mit redaktør-hjerte, når en tidligere kollega skriver: ’jeg er ellers en stor fan af Forbrugerrådet. Jeg har stor respekt for organisationens arbejde og synes, at den gør en god og nødvendig indsats for at varetage alle vi almindelige forbrugeres interesser over for både producenter og myndigheder’.
Men jeg bliver selvfølgelig også lidt ked af det, når du skriver, at du ’ikke orker mere’, at du bliver ’stresset, utryg, forvirret og deprimeret’, når du læser vores blade. Det er jo skidt nyt for en chefredaktør – og bestemt ikke meningen med bladene.
På én måde forstår jeg dig jo godt. En lille smule i hvert fald. Verden er et farligt sted at leve, men vi orker ikke hele tiden at få alt det at vide, vi skal passe på. Det var faktisk derfor også et mål for mig, da jeg for to et halvt år siden overtog chefredaktør-posten på Forbrugerrådet Tænk og Forbrugerrådet Tænk Penge, at vi skulle lave flere positive og handlingsanvisende artikler. Og det mener jeg faktisk også, at vi gør i dag.
Vi har masser af gode råd og konkrete forbrugeranvisninger i hver eneste blad, og vores grundige og uvildige test er konkret meget brugbare for tusindvis af forbrugere, når de skal købe ny fladskærm, støvsuger, vaskemaskine eller smartphone.
Men Forbrugerrådet Tænk er også– og forventes at være – forbrugernes kritiske vagthund. Den eneste organisation i Danmark, som påtager sig at kigge virksomheder og myndigheder i kortene og varetage forbrugernes interesse. Derfor vil vi ganske ofte forholde os kritisk til sælgeres salgsgas og bovlamme beslutningstagere.
Og det vil vi blive ved med. Men din kritik er noteret, og jeg vil holde et ekstra øje med, at vores samlede dækning ikke bliver for sortsynet. Vores journalistik skal være kritisk – men konstruktiv, relevant og brugbar.
Håber alt er vel hos dig.
I øvrigt Anette, vil jeg anbefale dig at tegne et web-medlemskab hos os i stedet. Det er jo en ærlig sag, hvis du ikke orker at læse vores blade. Men med et billigere webmedlemskab får du stadig glæde af vores forskellige medlemsfordele – ikke mindst adgang til de over 100 test, blandt andet via vores app, så du altid har dem ved hånden, når du handler.
Kh. Claus Dithmer,
Kommunikationschef og chefredaktør,
Forbrugerrådet Tænk
Kære Claus,
Tusind tak for din kommentar. Det varmer mit hjerte, at du har læst mit blogindlæg og oven i købet forholdt dig til det. Og jeg er altid glad for at høre fra en god tidligere kollega.
Ja, du har ret. I kan ikke lave et seriøst blad (eller blade) uden at afspejle, hvor kompliceret og til tider farlig en verden vi lever i. Og jeg vil gerne gentage, at jeg er helt oprigtigt glad for, at I gør det.
Jeg er også glad for, at der er rigtig mange andre mennesker derude, som læser bladene og handler på indholdet. For det er jo sådan jeres historier får tyngde og kan være med til at ændre tingene.
Måske er det den ene del af mit problem. Som journalist vil jeg jo gerne – nej, føler jeg mig nærmest forpligtet til at være en af dem, der handler på indholdet og er med til at ændre tingene. Og jeres blade giver mig rig mulighed for at gøre det. Jeg kan bare ikke rigtig overkomme at gøre det hele.
For den anden del af problemet er nok, at jeg også er småbørnsforælder (sig ikke det med ’småbørn’ til min søn). Og som sådan bliver jeg også bombarderet med handlingsanvisninger, advarsler og krav fra alle mulige andre sider. Bare i dag handlede lederen på forsiden af vores gamle avis om, at forældre ikke giver deres børn nok nærvær.
Det bliver ind imellem for meget. Jeg kan bare ikke følge med. Så blogindlægget skal ikke læses så meget som en kritik af jeres to blade. Mere som en indrømmelse af, at jeg personligt har været nødt til give op i kampen om at forholde sig til og leve op til en kompliceret verden.
Det skulle jeg måske have skrevet tydeligere – det er jo heller ikke kun jeres blade, jeg i den forbindelse har valgt fra – men det kan jeg måske rette lidt op på med denne kommentar. Jeg lægger et link ind i bunden af blogindlægget til din kommentar, så alle, der læser det, kan se, hvad du har skrevet.
Og så håber jeg og krydser fingre for, at du, redaktionen og organisationen fortsætter jeres gode arbejde, og at der stadig er rigtig mange derude, som bliver ved med at læse jeres blade. For det er der brug for. Og vil jeg bestemt overveje et webmedlemsskab. For jeg vil meget gerne støtte jeres arbejde, og det kunne være en god løsning.
Alt det bedste til dig og kærlig hilsen
Anette
Pingback: Det uoverskuelige liv som moderne forbruger | Marchers meninger