Marchers meninger

Tanker om tilværelsen, som den ser ud fra et nordjysk fiskerhus

Hvad bilder I jer ind, BabySam og Aller?

Her i weekenden var jeg i Jumboland. (For dem som ikke kender Jumboland, er det kæmpestort indendørs legeland, hvor børn op til 13 år kan boltre sig i rutsjebaner, klatrestativer, trampoliner, boldbaner og alt mulig andet).

Og mens jeg sad der på sidelinjen sammen med de andre mødre og fædre og ventede på, at sønnike skulle få brændt så meget energi af, at han kunne overtales til at tage med hjem igen, fik jeg oparbejdet et ikke ubetydeligt raseri. Ikke på grund af de hoppende, springende, råbende unger og forældre omkring mig. Men fordi nogen havde efterladt et par glittede magasiner på bordet, jeg sad ved.

Jeg skulle nemlig ikke bladre ret meget i det ene af dem, før jeg måtte bekæmpe en akut trang til at køre direkte ud i BabySam og råbe ad personalet, hvad fanden de egentlig bilder sig ind.

Publikationen, som fik alle mine kropsvæsker i kog, hedder Magasinet Mor. Det er ifølge kolofonen et gratis blad, som udgives af Aller Media 10 gange om året og distribueres via samtlige 37 BabySam-forretninger landet over. De 68 glittede farvesider i bladet indeholder hele den sædvanlige damebladspalet af artikler, produktomtaler, madopskrifter, skønhedstips, test, boligreportager og helsidesannoncer for alt fra barnevogne og modermælkserstatning til krøllejern og alarmsystemer – alt sammen selvfølgelig henvendt til den vordende eller mere eller mindre nybagte mor.

Men hold op, hvor skulle både BabySam og Aller skamme sig over den version af tilværelsen som mor, de promoverer i deres blad. Jeg var helt målløs over, hvor skamløst bladet spiller på moderne mødres udtalte trang til at fremstå perfekte på alle fronter.

Bukser i Magasinet Mor

Er det ok at vise sådan et billede i et magasin for kommende og nybagte mødre? Nej, tværtimod, synes jeg.

Det begyndte allerede på side 10 med en fotoreportage fra Julius’ børneværelse. Hvem og hvor gammel Julius er, fremgår ikke af reportagen, men billederne viser i hvert fald, at han har både Eames-stol og op til flere nydelige opstillinger af smølfer, retrobiler og velbevarede gamle westernhuse på sit værelse. Det mest ordinære stykke legetøj, man ser på billederne, er en kæmpe kurv med en Brio-togbane, og intetsteds er der bare antydningen af, at noget kunne finde på at rode.Al respekt for Julius – og hans mor, som tydeligvis har været på spil på hans værelse – men sådan ser 99 procent af alle landets børneværelser IKKE ud til daglig. Så hvorfor fremprovokere mindreværdskomplekser hos alle de mødre, der hver dag kæmper en kamp for bare at holde gulvet i børneværelset nogenlunde synligt?

Videre på side 32 fik barselsmødre en række – angiveligt velmente – råd til, hvordan de undgår at føle sig ”lidt forvaskede”, mens de går derhjemme med amning, bleskift og søvnløse nætter. Et af rådene er selvfølgelig det sædvanlige om at gå en tur med barnevognen i høje hæle – så mor kan få godt ondt i fodballerne samtidig med søvnløshed og ømme brystvorter, ikke også? Derudover anbefales det så også at købe noget nyt tøj på nettet – rigtig smart, når man ikke aner, hvilken størrelse man er endt som efter graviditet og fødsel. Man kan også købe et avisabonnement og skimme avisen hver dag eller podcaste programmer på iTunes og høre P1, mens man ammer.

Og til sidst kan man gå på museum on onsdagen og tjekke udstillingerne ud i mødregruppen – eventuelt med den aftale at ”I hver især forbereder lidt baggrundsviden på udstillingen og kunstneren”, som der står. Hold op, man skal da have mere overskud end Danske Bank for at klare alt det sammen med lortebleer, ammebrikker og nætter uden søvn.

Her springer vi hurtigt over testen ’Hvilken type mor er du? (selvudviklingsmor, nyreligiøs mor eller nyfeminismens mor), interviewet med den knaldsmukke danser Mie Moltke, der råder kommende mødre til at nyde mor-rollen, fordi det er det fedeste i verden at få et barn, artiklerne om at tage til Sicilien på barsel og på kanotur i vildmarken med en tre-årig samt opskrifterne på babydhal (med bl.a. splitlinser, spidskommen og gurkemeje), hirseboller (husk loppefrøskaller, quinoamel og ahorn- eller agavesirup) og inkagrød (som indeholder amarant og bioflavonoider, hvad det så end er).

I stedet slår vi ned på side 48, hvor vi under overskriften ’Vintervarm’ får syv bud på, hvad vi skal klæde os i for at opnå ”det lune look til vinteren” – hvilket blandt andet omfatter et par ret stramme jeans i størrelse anorektisk Kate Moss. Jeg gætter på, at lårene i de bukser har nogenlunde samme tykkelse som ærmerne i en af Sarah Lunds sweatere, og man skal i hvert fald have en mave så flad som en fødebriks for at knappe dem.At trykke et billede af sådan et par bukser i et blad for vordende og nybagte mødre er ikke bare hensynsløst. Det er mental tortur og helt utilgiveligt.

Alt i alt er ’Magasinet Mor’ et blad med ekstremt rig næring til mindreværdskomplekser – og de ofte deraf følgende efterfødselskriser – hos mødre af alle slags. Det, synes jeg, er forkasteligt. At Aller selvfølgelig får penge ud af at udgive sådan et blad, gør det kun værre.

Men når bladet så oven i købet distribueres af en butikskæde, som selvfølgelig tjener gode penge på at sælge alle de ting, som ovennævnte mødre køber for at imødegå de mindreværdskomplekser, så bliver jeg så harm, at legehallen i Jumboland næsten ikke kunne rumme min vrede.

Så Aller og BabySam: Den eneste grund til, at I slap for en rødglødende personlig skideballe her i weekenden, var, at min søn ikke var til at hive ud af klatrestativet. For hvad fanden bilder I jer egentlig ind?

Single Post Navigation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: