Selvforskyldt julepynt
Så ramte julepynten. De sidste græskarmænd havde knap fået lys i lygten, før de blev fortrængt på hylder og i tilbudsaviser af julenisser, guldkugler, rensdyr, kalenderlys og højrødt gavepapir.
Ikke at der er noget nyt i det. Juleriets opdukken her sidst i oktober er efterhånden et fast punkt i kalenderen. Det ville faktisk virke helt forkert, hvis vi et år kom helt ind i november uden at kunne få øje på en nissehue nogen steder i butikslandskabet.
Og med julepyntens fremkomst følger et andet fast fænomen sidst i oktober: Beklagelserne over, at det er alt, alt for tidligt med de julenisser, og at vi virkelig ikke orker at se på al juleherligheden så lang tid, før den første låge i julekalenderen overhovedet skal lukkes op.
Jeg er helt med på tanken. Synes også, at julemåneden bliver lige lovlig lang, hvis den begynder allerede i uge 43, og der kommer ikke skyggen af en grangren op hjemme hos os før den første weekend i advent. Basta!
Så jeg er helt enig med dem, der klager over, at butikkerne allerede er stået på juleræset. Absolut. Men ved I hvad, folkens. Det er altså vores egen skyld. De eneste, vi kan takke for, at forretningerne stiller julenisser frem i uge 43, det er os selv.
For den eneste grund til, at Bilka, Plantorama, Aldi og Fakta og alle de andre bruger hylde- og katalogplads på flethjerter, stjernestrimler, mørkerøde bloklys og anden julestads, det er, at der er nogle, som køber det. Nemlig, let’s face it, der er folk, som anskaffer blinkende rensdyr med nissehuer, snespray og chokoladejulemænd, inden de allersidste æbler er faldet af træerne.
Og der er nok af dem til, at det kan betale sig for forretningerne at erstatte vaskepulver, cornflakes og spegepølser med julepynt – både i tilbudsaviser og på reolerne i forretningen. Det fri marked gælder altså også for julestads: Ingen efterspørgsel – intet udbud.
Så egentlig skulle vi rette vores irritation over oktoberjulepynten mod de kunder, som køber det, i stedet for mod butikkerne, som sælger det. Selvom … de stakkels mennesker kan jo nok ikke gøre for det selv. Måske KAN de bare ikke holde fingrene fra rødt og gyldent glimmer.
Hmm …
Men så skulle vi måske oprette en forening, Anonyme Oktoberjulere, hvor folk kan få hjælp til at udsætte indkøb af julepynt til sidst i november. Var det ikke en ide? Sådan kan vi hjælpe både dem, som ikke kan holde sig fra julepynten, og dem som tydeligvis har et meget stort problem med at se på nisser og julelys i oktober.
Ikke for noget, men jeg tror faktisk, at jeg kender et par stykker, som godt kunne blive medlem af sådan en forening. … Og hvis jeg tænker godt efter, er det nok alligevel også sket en gang eller to, at jeg har købt en pakke nye julekugler til træet, så snart de er kommet ud i butikken.
Åh nej! Anonyme Oktoberjulere, here I come. Mit navn er Anette. Jeg køber julepynt i oktober.
Marchers meninger 