Særligt sensitive og uopdragne børn
Til alle jer, der i øjeblikket deler Eva Agnete Selsings kommentar “Særligt uopdragen” fra http://www.b.dk på Facebook og andre steder:
Særligt sensitiv er ikke en diagnose. Og jeg vil bede jer om ikke at kæde de to ting sammen. Der er ikke noget “galt inde i hovedet” på særligt sensitive børn. Tværtimod. Ikke så få af dem er faktisk mere intelligente end flertallet.
Særligt sensitive børn er meget ofte stille og indadvendte, og det er ikke dem, der skaber uro og mobning i klasserne og på børnehavernes stuer. De lukker sig tværtimod inde i sig selv for at beskytte sig mod det kaos, de ofte oplever verden omkring sig som.
Jeg har en søn, som er særligt sensitiv, og alle, der kender ham, kan bevidne, at han er alt andet end dårligt opdraget. Han har bare brug for omgivelser, som han kan overskue, og hvor han ind imellem kan være i fred. Så blomstrer han og deler generøst ud af sin hjælp og sit gode humør til andre børn og voksne.
Ja, der findes uopdragne børn. Og ja, nogle af dem er sikkert også særligt sensitive. Men noget af det, man meget hurtigt lærer med et sensitivt barn, er, at det har brug for faste og forudsigelige rammer for at trives. Så jeg tror ikke, at de sensitive børn på nogen måde er overrepræsenteret blandt de uopdragne børn.
Men sådan får Eva Agnete Selsing det til at lyde. Og det er ikke bare forkert. Det er også helt urimeligt at hænge en gruppe børn og deres forældre ud på den måde.
Derfor vil jeg opfordre jer til IKKE at dele hendes kommentar. Del denne her i stedet, hvis I gerne vil dele noget. Brug kræfterne på at sprede brugbar information om en gruppe børn, som har brug for at blive forstået. Ikke billigt købte udfald fra en filosof, der tydeligvis ikke ved, hvad hun taler om.
På forhånd tak fra en mor, der har måttet kæmpe hårdt for, at hendes søn netop IKKE fik en diagnose, men bare fik lov til at være den, han er.
PS I øvrigt er særligt sensitive mennesker blandt de bedste til at arbejde med andre mennesker. Fordi de har så superfølsomme antenner og ofte kan fornemme, hvordan folk har det – før de selv ved det.
Link til Eva Agnete Selsings kommentar: http://www.b.dk/kommentarer/saerligt-uopdragen?fb_action_ids=10203932451444984
Marchers meninger 
Som tidligere folkeskolelærer kan jeg kun give dig ret. Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at langt, langt de fleste børn vil nyde godt af overskuelighed, forudsigelighed og faste trygge rammer. Noget, der desværre ikke er i højsædet i dagens projektorienterede skole. De sensitive børn rammes ekstra hårdt, men det gør fx ADHD børnene faktisk også.
Jeg er glad for at du nævner at det samme gælder ADHD…
Jeg har to børn med autisme og ADHD, og det gør mig ked af det når man hører at de bare er uopdragen unger..!!! 😦
Ret præcist formuleret – lige bortset fra at man i høj grad godt kan være særlig sensitiv og udadvendt eller nyhedssøgende som det hedder (HSS). Tak for et fint modsvar til en filosof uden realitetserfaring.
de klassiske 3 R’er: ro, renlighed og regelmæssighed burde være en selvfølge for alle børn. Men alt for mange forældre har travlt med at hive lille Peter eller Josefine rundt fra herodes til pilatus fra dagen efter de bliver født, for “børn er skam ingen hindring” i at udfolde sit liv. 4 år senere undrer de sig over at barnet ikke kan finde ro i sig selv – men hvordan skulle det kunne det, når det ikke har fået lov fra starten?
Som mor til to højsensitive og sansesarte børn, er jeg rystet over det blog indlæg i BT som du referer er til. Der er helt sikkert mange steder hvor diagnoser er selvbestaltede og bruges i flæng som undskyldning for manglende tagen ansvar for opdragelsen af sine børn – men at sætte dem i samme bås som forældre og børn som hun gør, er simpelthen så uforskammet og indsigtsløs at jeg håber hun i den grad for en shitstorm af rang. Hvis nogen er “særligt uopdragne” som hun selv skriver, så er det da i den grad hende selv.
Desværre skal man være abbonnent på BT for at kunne besvare hendes indlæg, ellers havde hun fået det glatte lag af mor her!!
– karina
Jeg kan sagtens følge din pointe. Tingene bliver blandet sammen, og uden at sætte sig tilstrækkeligt ind i tingene kan man ikke adskille opdragelse, påvirkning udefra (sensitivitet) og neurale årsager (diagnoser).
Jeg mener nu, du gør dig skyldig i det samme, som du selv peger på. Du skriver, at “særligt sensitiv er ikke en diagnose. (…) Der er ikke noget galt inde i hovedet på særligt sensitive børn. Tværtimod. Ikke så få af dem er faktisk mere intelligente end flertallet.”
Dermed får du det at lyde, som om der er noget galt med børn med diagnoser. Du får det også til at lyde, som om en diagnose er det samme som at have lavere intelligens. Det er en lige så stor sammenblanding, generalisering og misforståelse, som den, du selv peger på.
Jeg havde lige brug for at præcisere.
Med venlig hilsen
Bjarne W. Andresen,
støttepædagog
http://www.facebook.com/bjarnewandresen.dk
Hej Bjarne,
Tak for din kommentar. Det var bestemt ikke min mening at antyde, at der er noget galt i hovedet på børn med diagnoser, og at de er dummere end andre.
Det var såmænd bare for at bruge de ord, Eva Agnete Selsing selv bruger og kaste dem tilbage til hende. Jeg beklager virkelig, hvis det er kommet til at lyde, som om jeg vil nedgøre mennesker med diagnoser.
Nu har jeg sat gåseøjne omkring “galt inde i hovedet”. Håber at det kan gøre det lidt mere tydeligt, at der er tale om et citat.
Tak for dit forstående svar.
Jeg har hørt at særlig sensitive børn snart bliver til en diagnose. Hørte det til et foredrag om autisme, hvor nogle af grupperne bliver lagt sammen og får nye betegnelser.
Folk har sku så travlt, det ikke kun en nogle bestemte børn der har brug for struktur og faste rammer, det har alle.
Du har evig ret i at sensitive børn, ikke har noget med dårlig opdragelse at gøre, super nogen har kræfter til at råbe højt😄
Tusind tak fordi du skriver dette. Blev selv så harm og irriteret over det hun skriver. Så sæt dig dog ind i tingene og begreber kvindemenneske. For vi HSP’ere er faktisk ofte det stikmodsatte af uopdragne og nogle meget omsorgsfulde mennekser med behov for ro og forudsigelighed. Børn som voksne. Jeg er selv HSP’er og min søn ligeså. Så tak fordi du gør opmærksom. 😊
Super godt modsvar til en person der, som mange andre, tror det er et fancy udtryk vi har brug for, til vores børn. For ikke så længe siden havde jeg lidt tanken at netop, særlig sensitiv, bare var mode og oppe i tiden… Men en veninde sendte mig et link med beskrivelsen af disse personer.. Hvis man er så heldig at have disse personer i sit liv, er man ikke et sekund i tvivl om at det ikke bare er ” uopdraget unger” med en fancy forklaring på dårlig opførsel.
Heldige børn har forældre der tør stå ved at deres børn har brug for en anderledes håndtering end det man anbefales af nogen lære,pædagoger eller andre voksne der er i børnenes liv.
De så kaldte ” uopdragene unger” er vel et eller andet sted altid børn der er misforstået, hvor forældre ikke har lyttet og været opmærksomme på dem. Børn er uskyldige og rene og de lære af de voksne der er i deres liv.
Uheldige børn bliver sat i bås, bliver ikke hørt og som resultat af deres asociale adfærd skal de presses og tvinges til at lege og deltage i aktiviteter som disse børn ikke har plads til at rumme. De børn bliver ofte set som uopdraget og problem børn.. Men mange er i virkeligheden børn der bare føler det hele meget mere og som “bære verdens byrde” på deres skuldre.
Der er i dag alt for lidt hjælp at hente og alt for mange døve øre med forstokket holdninger om hvordan børn skal være. De skal være sig selv og vi som forældre skal møde dem på deres præmisser, lytte og støtte når de fortæller hvad de føler/ viser med deres adfærd.
Det blev lidt langt men håber der kan komme en masse fokus på at det ikke er en diagnose men blot en livsstil at være særlig sensitiv. . Tak for et godt mod svar til den kedelige blog i bt.
Mu er jeg selv mor til 2 sensitive børn, de er født 3 mdr. For tidligt og er på ingen måde uopdragende. Men må det så er sagt har Eva jo faktisk ret!
De børn der ER upodragende, som råber højst, som maser sig frem, som bestemmer mere end hvad godt er, det møder man altså tit forældre som “undskylder ” deres børns opførsel med en eller anden form for bortforklaring, og her netop her bruger forældre særlig sensitiv, eller køre barnet igennem en længere udredning og ender med en diagnose, hvis man kigger tættere på familien, finder man at det ikke er barnet den er gal med, men forældrene der har droppet al ansvar, og pålagt barnet det, hvad skal vi have at spise, hvad tid vil du i seng, vil du i bad i dag, du vil ik spise hvis du ik for nutella mad, du vil ik i skole, du vil gerne blive hjemme og se tegnefilm hele dagen, jamen det nok fordi du har brug for det og ikke kan overskue skolen osv osv. Disse forældre typer dukker mere og mere op, og det er netop dem hun henvender sig til, ikke til de børn der rent faktisk har diagnoser eller faktisk er sensitive børn. De forældre bruger barnet som undskyldning for direkte dårlig opførsel i stedfor selv at tage ansvar. Synes du har ganske ret i hvad du skriver, men det har Eva også, tror bare i skriver om helt forskellige ting. 😃
Tak for endelig at bidrage med at skille tingene lidt ad!
Nu har jeg læst begge indlæg med stor nysgerrighed. Begge indlæg giver mening, såvel som begge indlæg indbyder til reflektion over hvordan vi som voksne anvender begreber for at forklare vore synspunkter!
Jeg tror på at vi forældre har kæmpe indflydelse på hvordan vore børn udvikler sig og dermed også opfører sig!
Hvis vi ønsker at ændre dem, tror jeg på vi skal starte med at ændre os først. I nogen tilfælde er vi voksne måske bange for at ændre os selv, for er der overhovedet noget i vejen med hvem vi er???
Hmmm spændende læsning ihvertfald! Rigtig god dag der ude til alle uanset hvilket sind i besidder 🙂
Hej Linda.
Tak for din kommentar.
Nej, jeg mener ikke, at Eva Agnete Selsing har ret. Af flere årsager.
For det første taler hun fejlagtigt om begrebet ‘særligt sensitiv’ som en diagnose. (Og det gør du i øvrigt også). Det er det ikke. Man kan IKKE få en diagnose som særligt sensitiv.
Derudover går en stor del af hendes indlæg ud på at miskreditere de forældre, som har særligt sensitive børn, og som står ved det og forsøger at skabe forståelse for deres børn ved at forklare, hvorfor det reagerer, som det gør.
Det gør hun bl.a. ved hele vejen igennem teksten at kæde hun ‘særligt sensitiv’ sammen med ‘særligt uopdragen’, og det er simpelthen uanstændigt at hænge en gruppe børn og deres forældre ud på den måde.
Jeg ved at det ikke er en diagnose, jeg ved at mine børn er det og derfor har disse særlige behov som de har.
Jeg forstår evas indlæg som et opråb til at nogle forældre bruger det som undskyldning for deres børns opførsel, altså børn som IKKE er særlig sensitive, men hvor forældrene siger at de er det, fordi de ganske simpelt ikke er opdraget, det er i hvert fald sådan som jeh læser og forstår det hun skriver, for hun skriver også tydligt at nogle børn er særlig sensitive eller rammer under en diagnose. Men særlig sensitiv er nærmest blevet en masse betegnelse og det gør det svært for os der netop har børn med særlig behov at blive forstået og imødekommet.
Mener ikke jeg skriver at det er en diagnose i sig selv.
Sådan læser jeg det også. Som der står:
“Hun mener at vi som forældre er alt for hurtige til at diagnosticere vores børn når vi har udfordringer med opdragelsen. Hvis børnene ikke respekterer andre voksne, kan det være fordi det er særlige sensitive børn og så er det vigtigt at de andre ikke skælder ud på dem. Det kan også være fordi de har sygdommen ADHD – og så kan det jo være vi skal give dem noget medicin.”
Som mor til en sensitiv dreng, var det en stor lettelse for mig at få sat ord på hvad for en type dreng han var. Han kunne hurtigt puttes bed i en kasse. Ikke fordi vi ikke opdrager på ham, men fordi han reagerer bedre med end anden type opdragelse end vores datter. Vores søn er udadreagerende- vores datter reagerer stort set ikke. At få sat ord på og kunne forstå hvad der foregår i vires søns hoved, hjalp os med at finde de rigtige værktøjer til at hjælpe ham. Vi forstår ham nu og kan derfor bedre hjælpe ham i de situationer hvor det kammer over for ham. Ham skal ikke have en diagnose. Han skal bare have lov at være sig selv – og så skal vi nok hjælpe ham til alt det sociale – nu med det rigtige værktøj!
Hvor Har du ret og hvor blev jeg glad da jeg læste dit oplæg. Har selv en dreng der (har jeg erfaret efter at have læst/hørt meget om det) er særlig sensitiv oveni at han lige er blevet diagnosticeret Atypisk Autist. De ting du beskriver passer SÅ godt på ham 🙂
Tak for dit oplæg 🙂
Mvh. Laila Marie Kjærsgaard
hej jeg er rigtig glad for at læse det her jeg er selv 17 år og særlig sensitiv og jeg er træt at at blive sat i en kategori som et problem barn da jeg tit oplever at det er folk der ikke vil tage hensyn til mig og så er jeg bare problemet fordi jeg ikke kan læse mens 3 drenge sidder og råber, og det skal da siges at jeg ligger med de bedste karaktere i klassen ( ikke egoistisk) fordi når jeg sætter mig noget for brænder jeg 110% for det!
Hun har jo slet ikke undersøgt emnet..! Havde hun taget udgangspunkt i ADHD diagnoser og uopdragenhed havde det givet en snert af mening men sensitive børn, der ødelægger fællesskabet?! Vores datter viste tydelige tegn på at være særlig sensitiv allerede inden for sine første måneder – der kan det vel dårligt have nået at være opdragelse… Og hun er i dag meget empatisk og rigtig kvik, men også udmærket klar over de grænser vi sætter. Nå, det skulle jeg lige af med når jeg nu ikke kan svare frk Selsing selv.
Som særligt sensitiv voksen, der selvfølgelig også har været et særligt sensitiv barn, HSR jeg aldrig været forstået.
Jeg føler mig i dag (25 år gammel) alt for følsom til at kunne holde ud at skulle arbejde med andre i den kaos der følger med.
Jeg føler enhver stemning og de negative så voldsomt at jeg foretrækker ensomheden.
Jeg tolererer ikke længere tids omgang med andre, især ikke fremmede, og megen larm stresser mig helt vildt, selv musik kan være for meget.
Livet er hårdt for særligt sensitive, ja det er det nok egentligt for alle, men nok især hvis man aldrig har været forstået helt
Line du er ikke alene. Jeg er 43 år og særlig sensitiv, og har altid følt mig anderledes og alene med mine analyser af alt jeg var i nærheden af. Man bliver sgu så træt i sit hoved! Jeg har det fuldstændig som du. 😍
http://www.sygeforsikring.dk/Default.aspx?ID=1800
Hvis ikke “særlig sensitiv” er en diagnose, hvem afgør så, hvornår et barn/person er særlig sensitiv?
Vh. Erik Elbæk
Hvorfor har folk så forbandet travlt med, at putte deres unger og andre, i stereotype kasser?
Jeg har tre drenge. 9 mdr,4 år og 7 år.. De to store er tydelig sensitiv. … men på forskellige stadier. Den store er det følelses mæssige. Og den mellem er udadreagerende og bliver mødt som om han mangler regler/grænser.. NETOP fordi han er på overarbejde og ikke selv er i stand til at finde ro eller sige fra til ud fra kommende impulser.. så husk!!! At være sensitiv behøver ikk at være følsom og sidde for sig selv men i stedet, følsom på impulserne der kommer udefra.. håber det giver en anden forståelse. . 😀
Jeg er selv mor til en sensitiv dreng og bliver faktisk rigtig ked af det du skriver, for nogle sensitive børn reagere udadtil og bliver betrakket som uopdragen i nogle børnehave eller bare i ens omgangs kreds. Min søn reagere til tider meget voldsomt, når tingene bliver for meget eller for meget stimulation og dette kan se ved at lave “ballade” kaste med ting, slå de andre , desværre bide eller nogle gange blive så frustrere at han smider sig og slår hoved ned i gulvet, vi har heldigvis fået meget af det vendt i en bedre retning , men det har også været en kamp om at forstå hvad et særlig sensitiv barn er og få ens omgivelser til at forstå det det. Jeg har læst meget om emme og gjort rigtig meget for at forstå og opdraget min søn, for selv om vi er 100 enig i at det ikke er en diagnose , men et personlighedstræk, så holder jeg på ,at måden men opdrager og tackler hverdagens problemer på vil være anderledes end ved børn , der ikke har disse træk. Det hjælp mig rigtig meget at læse bogen Skæld mindre ud af Erik Sigsgaard og bogen Det eksplosive barn af Rose w Greene, den sidste bog henvender sig også megeg til ADHD, men jeg har alligevel kunne bruge den til meget for min dreng, som ikke er ADHD, men sensitiv.
Vi er rigtig heldig at vi har en rigtig god børnehave , som er meget med inde over og støtter ham på alle de punkter de kan og forstår hvad hans behov er , feks at lave noget med ham hvor han kommer væk fra de andre børn, når tingene bliver for meget. Det jeg enelig ville med dette indlæg er at sige at sensitive børn kan både være stille og indadvendt, men bestemt også det modsatte eller som i vores tilfælde indeholde begge dele.
Der er også en rigtig god kommentar her: http://itsfashionbaby.dk/2014/11/25/saerligt-soede-og-sensitive-boern/
Det er vel fuldstændig utænkeligt at nogen børn overhovedet får “diagnosen” uopdragen. Eksisterer ordet “uopdragen” overhovedet i det danske sprog længere?
Jeg synes Eva Selsing har ret meget langt hen ad vejen.
Hurra for dit svar! Et sensitivt barn er jo stik modsat det, den kære Eva mener, at det er!
TAK!!!
At være særligt sensitiv er ikke at være uopdragen!!
Særligt sensitive græder oftere over sørgelige ting – uden at de kan kontrollere det – er det at være uopdagen??
Hvad er en filosof egentlig?? lad os kikke på det.. Hente fra Wikipedia: “Ordet filosofi kommer af det græske ‘philosophia’ (φιλοσοφία). “Philo” er et af de antikke græske ord for kærlighed, og “-sophia” betyder visdom.[1] Filosoffen er en der søger efter, eller kan lide, visdom men uden at påstå at besidde denne.”
Måske det var en ide, at denne filosof kikkede på definitionen og fandt ud af, at filosofere er SØGEN EFTER VISDOM MEN UDEN AT PÅSTÅ AT BESIDDE DEN. Det,synes jeg, er forbigået denne filosof.. hun mener,hun har sandheden, når hun påstår:”Jeg tager mig ofte i at tænke, hvad disse grænseløse, empatiberøvede små individer vokser op og bliver til. Forhåbentlig ikke noget, der skal arbejde med mennesker. Eller andet, der har en puls.”
Jeg håber aldrig, at dette menneske møder en sensitiv person, for stakkels den sensitive!!! Og hvor er denne filosof fattig på viden om medmenneskelighed!
i er sku’ så kloge,alle jer der har læst jer til en moderne titel som hjernevrider og lign. da jeg var ung var der ikke så mange diagnoser om børn’s måde og opføre sig på,dengang var børn enten stille og rolige, lidt mere gang i det hele eller så var man vild og ville ikke høre efter,dengang var det da til og finde ud af,ikke de store problemer med alle de forskellige ting man er begyndt og påstemple børn idag så børn faktisk er blevet stemplet med en eller andet moderne diagnose der ikke siger en skid,nej det er ikke børnene der er noget galt med,det er alle de forskellige moderne typer af diagnoser man påstempler børnene der gør både børnene forvirret og de voksne der skal sætte en diagnose på børnene ikke kan finde ud af det,den ene siger en ting om barnet en anden siger noget andet og de kan ikke blive enig,med det resultat at barnet måske bliver totalforvirret over alt det snakken som de ikke forstår,nej det er vist ikke så meget børnene som ikke kan finde ud af det hele,nej det er sku’ desværre alle de uddannet voksne der er en stor totalforviring og bare handler i uvisthed,og det hele går ud over børnene, og sådan er det bare,hvorfor kan børn ikke få lov til og være børn selv,imens de er det,når de bliver ældre så er det forsent og være barn.