Marchers meninger

Tanker om tilværelsen, som den ser ud fra et nordjysk fiskerhus

En underbetalt 7-årig

Godt min søn ikke læser aviser! For så havde han for nylig fundet ud af, at han er voldsomt underbetalt.

Money06Politiken bragte nemlig i søndags en artikel om børn og unges lommepenge, som var baseret på en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI. I den kan man bl.a. læse, at 7-årige danske børn i gennemsnit får 76 kroner om måneden i lommepenge.

76 kroner om måneden!

Altså, det er næsten fire gange så meget, som sønnike får. Godt nok fylder han først syv år til april, men hans lommepengeration begrænser sig altså til en femmer hver søndag – hvis jeg da ellers husker det, og det er slet ikke altid, at jeg gør det.

Selvfølgelig har drengen heller ikke de helt store pligter at varetage for det beløb. Han fodrer kattene hver aften og bærer sin egen tallerken, bestik og glas ud efter aftensmaden. Men det synes jeg egentlig godt, at han kunne gøre uden at få betaling for det, så det er mere et spørgsmål om principperne – at han lærer, at man skal yde en indsats for sine penge, og at man kan spare dem op og bruge dem på ting, man gerne vil have.

Umiddelbart melder historien i Politiken ikke noget om, hvilke pligter der følger med lommepengene, men jeg tænker, at hvis sønnike skulle op og tjene 76 kroner om måneden, så ville han i hvert fald få betydelig mindre tid til at spille Minecraft. Hvilket måske heller ikke ville være så tosset.

Men gad så vide, hvad 7-årige børn bruger så mange penge til. Slik og sodavand? Onlinespil? Barbiedukker og fjernstyrede biler? Min søn køber smølfer – og en hellebard af træ, da vi var på Kronborg i efterårsferien. De små blå figurer koster 30 kroner pr. styk, så det kunne hurtigt blive noget af en samling.

Nå, det må jo hænge sammen på en eller anden måde. Rapporten fortæller også, at 42 procent af de 7-årige i Danmark får lommepenge, så det er jo ikke et sjældent fænomen. For de 11-årige er der 62 procent, der får lommepenge, og de får 147 kroner om måneden i snit.

Jeg vil nødig lyde forarget – for det er jeg ikke – men jeg er nu en smule mundlam over de beløb. Men det kan selvfølgelig sagtens være mig, der er gammeldags (og fattig).

Måske skulle jeg alligevel finde på et par nemme huslige pligter mere. Hvis nu drengen kommer og kræver lønforhøjelse.

Single Post Navigation

One thought on “En underbetalt 7-årig

  1. Prøv lommepenge systemet med dine børn – det er gratis & det virker > http://www.blogmand.dk/lommepenge/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: